Man. & Tirs. 10–16, Ons. 10-16:30

Timing Urmagerværksted - Danmarksgade 58B - DK9900 Frederikshavn - Tlf.98 42 25 00 - benny@timing.dk

Åbningstider:

Mandag & Tirsdag 

kl. 10:00 – 16:00  

Onsdag kl. 10:00 – 16:30

Ved ændringer i åbningstider se vores Facebook

Værksted med speciale i klassisk og moderne urmageri

Med over 40 års erfaring tilbyder vi at reparere, vedligeholde og genskabe ure til deres tidligere pragt.

Batteriskift er også et af vore specialer.

Passion for håndværket

Timing er mere end blot en butik for os. Det er et sted, hvor vores passion bliver omsat til virkelighed og hvor tiden bliver forvaltet med omhu og respekt. Vi ser frem til at byde dig velkommen og dele vores kærlighed til urmagerkunsten i dette hjørne af ædelt håndværk.

Mød din urmager

Mit navn er Benny Olsen og jeg er en urmager med en passion for tidens ædle kunst. Min rejse ind i urmagerverdenen begyndte i 1984, da jeg påbegyndte min læretid i Holbæk. Tre år senere, i 1987, blev jeg udlært og begav mig ud på en karriere, der skulle forme mit liv.

Efter min tid i Holbæk kom jeg hjem til Frederikshavn, hvor jeg fik arbejde i urmagerbutikken Hasseris i fem år. Da denne butik ophørte, fik jeg arbejde i Aalborg. Denne periode blev en vigtig skole, hvor jeg finpudsede mine færdigheder og forstod betydningen af præcision og dedikation inden for urmageri.

I 2003 tog jeg springet og skabte "Timing" – en butik, der blev symbolet på min hengivenhed for urenes verden. Efter nogle år havde firmaet vokset sig så stort, at jeg ikke kunne klare det alene, så der ansatte jeg en urmagersvend ved navn Sten Berg og han har fulgt firmaet siden. Gennem årene har Timing været et sted, hvor kunder kunne finde armbåndsure af høj kvalitet og senere også smykker.

I 2023 tog Timing en ny retning. Jeg besluttede at droppe salget af smykker og armbåndsure og koncentrere mig om vores fag som urmager. Her bruger vi vores færdigheder og erfaring til at reparere, vedligeholde og genskabe ure i deres tidligere pragt. Mit værksted er nu min stolthed og glæde, et sted hvor tiden står stille for en stund, mens jeg dykker ned i hver eneste lille mekanisme og detalje.

– Urmager Benny Olsen

Tid er verdens sjæl...

Vandtætte ure

Hvad er et vandtæt ur?

Ja, det er der ikke sådan lige et konkret svar på, men lad mig prøve at forklare.

I grove træk kan man sige at det er 3 muligheder:

Den første er op til 3 atm.

Man bruger ikke meter men atmosfærisk tryk (atm) til at forklare hvor vandtæt et ur er, da det ikke er antal meter ned i en vandsøjle, men det tryk som urkassen kan modstå der måles.

Det vil sige, at et ur til 3 atm. ikke kan tåle at komme med ud og bade, da kasse og pakninger ikke kan  tåle den store trykforskel, som uret udsættes for. Der vil simpelthen kunne komme fugt i uret.

Den anden er op til 5 atm.

Det er det ur man skal vælge, hvis man vil have et ur, der er så sikkert, at det kan tåle at man har det på hver dag.

F.eks. når man har sit ur på i en svømmehal, eller hvis det skal kunne tåle en sommerdag hvor man sidder eller arbejder ude i varmen. Hvis man opholder sig udenfor og der kommer en kraftig regnbyge, vil dette ur også kunne modstå det bedre end et 3 atm ur.

Hermed ikke sagt at det slet ikke vil kunne slå dug, for der er ingen regler uden undtagelser. Det er også grunden til at jeg nævner svømmehallen, for her er vandet opvarmet så temperatur forskellen ikke er så stor fra urets temperatur til vandets temperatur.

Den tredje er op til 10 atm.- og videre op efter …

Der findes betegnelsen 10, 15, 20, 30, 100 atm. ,og des større tallet er, des mere kan det selvfølgelig  holde til.

Et ur til 10 atm er det ur, der i dagligdagen vil kunne klare alt. Selv hvis man en sommerdag ligger på stranden og tager uret på ud og bade, eller man på vinterdage har det på ud at dyrke vintersport og får uret dyppet i sneen.

Hvad er så grunden til, at et ur vil slå dug eller tage vand ind?

Forudsat at alle urets pakninger er i orden, er grunden som regel, at uret har den temperatur der er på armen /inde i uret, eller hvis det får direkte sol lys, og derved bliver udsat for et hurtigt temperaturskifte.

Et eksempel kunne være, at man er ved at vaske bil eller vande have. Vandslangen har løbet så længe, så vandet er blevet meget koldt, og man får ved et uheld vand på uret.

Urkassens materiale vil så trække sig sammen, da det jo har været udvidet i varmen. Idet frontkassen på uret er tykkere end bagkassen, vil der dannes et vakuum et ganske kort øjeblik, men længe nok til at fugt omkring urkassen, vil blive suget ind i uret.

For at forebygge at det sker, skal urets pakninger kontrolleres med jævne mellemrum. Minimum ved batteriskift, men helst oftere, da uret kan have fået stød eller slag ved almindelig brug.

Har man et ur man bruger til dykning, skal det gøres før man starter sæsonen. Selv de ure der ikke bruges til badning bør holdes i orden, for selv et 3 atm. ur skal jo gøres rent. Vand og sæbe er bedst til dette, og forudsat at pakningerne er i orden, kan det vaskes og skylles under tempereret vand.

Så spørg din urmager om han kan kontrollere dit ur, næste gang du kommer forbi.

– Urmager Benny Olsen

Over 2700+ følger

Følg os på Facebook og Instagram

Kontakt

Adresse:
Timing - Urmagerværksted
Danmarksgade 58B

9900 Frederikshavn

Telefon:
98 42 25 00

Email:
benny@timing.dk